Favicon

Et favicon er et lille ikon, der kan betragtes som en repræsentation af et website. Det lille ikon vises oftest til venstre i browserens adressefelt - dog er det kun de moderne browsere, der understøtter favicons. Det er ligeledes også det lille ikon, der bliver vist ved siden af de links du gemmer som bogmærke i din webbrowser. Fordelen ved at gøre brug af et favicon, er at de besøgende hæfter sig ved dette, og derved nemmere kan huske dig og din virksomhed, når de ser lignende grafik.

Mange er af den overbevisning, at favicons er overflødige og dermed spild af tid, men dette er bestemt ikke tilfældet. Rigtig mange besøgende hæfter sig nemlig ved dette favicon, da det ofte er nemmere at huske et stykke grafik frem for et firmanavn. Størrelsen på et favicon er 16 x 16 pixels - dette kan virke meget lille og du kan derfor have svært ved at tro, at folk rent faktisk husker dette favicon. Sagen er dog, at grafikken kommer til at gemme sig i underbevidstheden, hvorfor folk oftest kommer i tanke om navnet på din virksomhed, når de ser noget grafik, der minder om dit favicon.

Selve implementeringen af et favicon er ikke vanskeligt, men den grafiske udformelse er derimod. Du skal vælge et stykke grafik, der ikke fylder mere end 16 x 16 pixels, til at repræsentere din virksomhed. Det er vigtigt at udforme et stykke grafik, der repræsentere din virksomhed på fornem vis, da du nødigt vil have, at dine besøgende får en forkert opfattelse af din virksomhed grundet et favicon, der sender dårlige signaler. Vælg derfor nøje et stykke grafik, der kan sætte et standpunkt for din virksomhed, der medvirker, at de besøgende rent faktisk husker denne grafik og ikke blot placere det i glemmebogen.

template joomla 1.7

Fionia WEB | CVR: 18925346 | Tlf.: +45 6441 7700 |  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  |  skype: fioniaweb